Når jeg er færdiguddannet

Jeg står i et sted i mit liv, hvor jeg skal tage nogle beslutninger om hvad der skal ske efter jeg er færdiguddannet. Jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg vil. Jeg vil mange ting.

Jeg skal flytte ud af lejligheden inden den 1. februar, og har endnu ikke fundet et andet sted at bo. Jeg bliver hjemløs. Det er ikke nemt at finde et sted at bo her i København og omegn. Gid jeg kunne blive boende i lejligheden, men det kan jeg kun hvis jeg stadig er studerende, hvilket jeg ikke vil være efter jeg er færdiguddannet i januar. Jeg har heldigvis nogle søde veninder som jeg kan sove hos.

Jeg har længe snakket om jeg vil ud og rejse i et stykke tid. Bare for at komme lidt væk, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Hvor skal jeg hen? – hvad med økonomien? – har jeg råd til det? – hvor længe skal jeg være væk? – hvornår skal jeg gøre det? – kan det lade sig gøre? – hvad så, når jeg kommer tilbage? – hvad skal jeg bagefter? – er det noget jeg oprigtigt vil? – er det noget jeg drømmer om?

Jeg stiller rigtig mange spørgsmål til mig selv for at mærke hvad jeg oprigtig gerne vil efter jeg er færdiguddannet. Jeg vil gerne have et job og et hjem, men hvis jeg vil ud og rejse, så skal det være nu. Dem jeg har fortalt om mine overvejelser, synes jeg skal gøre det. Jeg skal tage chancen mens muligheden er der. I hvert fald inden jeg får børn.

Jeg vil også andre ting. Jeg vil gerne tage en uddannelse inden for sundhed. Jeg vil gerne være yogainstruktør og måske kostvejleder eller personlig træner. Jeg vil gerne spare op og have en rigtig god økonomi. Jeg vil gerne have kørekort og måske en bil, hvis det er nødvendigt.

Jeg tænker også om jeg måske har brug for at lave noget helt andet – måske bare arbejde og tjene nogle penge. Måske finder jeg ud af undervejs hvad jeg oprigtig gerne vil med mit liv. Der er alt for mange spørgsmål og jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg vil. Jo, jeg vil gerne arbejde et sted med mennesker indenfor social- og special områder, men er det dét jeg vil – lige efter jeg er færdiguddannet, hvis jeg får et job? Eller har jeg brug for en pause og mærke mig selv efter flere års kamp/modgang?

Hvordan skal jeg beslutte mig, når jeg ikke ved hvad jeg vil og når jeg vil så mange ting?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.